Fanside for Chelsea FC
Fanside for Chelsea FC

Er den centrale midtbane et problem?

  • Er jeg den eneste som har en bekymring omkring vores centrale midtbane? Uanset om vi har spillet 4-4-1-1, 4-2-3-1 eller 4-3-3, så ligner det at Mikel og Lampard er RDMs to foretrukne fremfor Meireles og Essien. Jeg har aldrig haft den store fidus til Meireles og håber også han bliver solgt. Essien har efter han er kommet tilbage ikke vist sin gamle fordomsstyrke, så på det punkt er jeg egentlig enig med RDM om at Mikel og Lampard står foran de to andre. Lampards præstationer har været tilfredsstillende, men derimod er jeg meget skeptisk overfor at Mikel ligner en fast starter for Chelsea. Udover flere fatale boldtab på midten i pre season, så mener jeg også at han er for langsom i sit pasningsspil, hvilket dræber vores offensive spil og dermed passer han ikke til især de nye indkøb vi har foretaget os.

 

  • Men der er også andre muligheder: Ramires, Romeu og Oscar.Selvom jeg ville ønske at Oscar kunne udfylde en af de to centrale pladser, så ligner det ud fra de kampe han spillede under OL, at han på trods af at være en glimrende pasningsspiller nok ikke er klar på at spille en af de to centrale spillere, da han muligvis er for offensivt orienteret, med ham og 4 andre spillere liggende foran ham (tager udgangspunk i en 4-2-3-1). Især hvis Lampard var den anden af de to centrale spillere, som jo også er god til at tage nogle gode løb fremad banen, hvilket kan give nogle huller bagved.

 

  • Så er der Romeu. Umiddelbart er jeg en større fortaler for ham end Mikel, da han virker meget mere boldsikker og stadigvæk kender sin rolle som den defensive spiller af de to centrale. Dog var han ikke imponerende i de sidste optræderne han havde, men for mig og se burde han få chancen noget mere og se om han ikke kunne gøre det bedre end Mikel.

 

  • Den sidste mulighed, kunne være at bytte Mikel ud med Ramires. Jeg kan dog ikke helt finde ud af om jeg foretrækker Ramires på kanten eller som centralt midt. Begge steder gør han det rigtig godt. Han skal ihvertfald ikke være højre back! Jeg frygter også at en central midt bestående af Ramires og Lampard kan give nogle huller nede bagved. Uanset hvad så mener jeg at RDM burde prøve at lade Lampard spille på den centrale midt med hhv. Romeu, Oscar og Ramires og se om det kan give en bedre dynamik, end med Mikel, Meireles og Essien og ikke mindst en større dominans på midtbanen, da jeg synes at vi alt for ofte har tabt duellen omkring den centrale midtbane. Oscar kunne evt. prøves mod de lettere modstandere hvor vi vil have bolden mere.Hvad synes i andre? 

 

  • Mener i at de nuværende konstallation med Lampard og Mikel er den rette, og nok til at spille med om de sjove pokaler, eller hvem synes I burde være de foretrukne på den centrale midtbane (Der vil selvfølgelig altid komme meget rotation, men jeg tænker på i relation til de store kampe, hvor vi skal stille med det STÆRKESTE hold). 
13 år siden
3413 visninger

Kommentarer

Zola8613 år siden

Er der en mulighed for at kunne lægge sine indlæg op i afsnit, så det bliver mere overskueligt? :|

 

edit: Har fundet ud af det....

 

Awekat13 år siden

Dejlig forumtråd. Noget at tænke over!

Men: Hvor ser Josh McEachran henne i det her? Han er ikke en mulighed eller havde du bare tænkt at han blev lejet ud igen?

JodyMorris13 år siden

Dejlig tråd som pt. debatere vores største problem. Jeg har ligeledes som andre debattører ikke den store fidus til Mikel, da hans store svaghed er pasningerne, som vi skal udnytte med den nye spillestil. Derfor mener jeg at han bliver en for stor sten i skoen for vores angrebsspil. 

 

Merieles ligner en færdig mand i klubben hvilket passer mig fremragende :)

 

Essien er desværre langt fra fordums styrke, og bør derfor heller ikke være starter.

 

Ud fra denne tese er de mulige balance spillere(hvoraf jeg har lamps som fast starter) kombinationer følgende;

 

Lamps/Ramires

Lamps/Romeu

Lamps/Josh???

Lamps/Oscar

 

ud af disse 4 håber jeg helt klart på Lamps og Ramires, dette kan dog blive en kende for offensivt. Men jeg regner ikke med at Oscar kan spille balance spiller i hans første år i PL, måske på sigt hvem ved. Romeu virker ligeledes usandsynlig han var langtvæk fra spilletid under RDM sidste sæson. Josh\'s niveau er for mig relativt ukendt.

 

Efter følgende scenarie så jeg derfor hellere at de 300+ mio som vi eftersigende har budt på cavani bliver brugt andetsteds. Meget gerne til et defensivt monster, SOM KAN AFLEVERE FREM I BANEN (de må findes :] ) Forestiller mig en type som De Rossi hvis Roma vil give slip.

 

Derudover kunne nogle af de 300 mio ligeledes bruges på at få den HB. Da  Ivan allerede taber hovedet i første kamp i sæsonen af \"betydning\" må vi derfor have et alternativ til ham.

 

Slutteligt skal det lige siges at jeg ikke har set nogle preseason kampe, og jeg derfor muligvis er en smule bagefter :) 

 

 

Chelsea4evertrueblue13 år siden
Jeg er enig I at Mikel ikke har spillet fantastisk endnu, men sæsonen er lige startet. Syntes virkelig at Mikél er en god bold erobrer, og disiplineret i at spille foran centerforsvaret. Ja han mangler de gode pasninger. Men vi kan ikke have 11 kreative spillere. Barcelona har jo også Busquets på denne position som beskytter forsvaret. Nøgle ordet er disciplin og det står Mikel for, han var forrygende i den sidste halvdel efter RDM overtog holdet og det er vel derfor vi ikke ser Essien, at han ikke bliver på sin plads men vil deltage i offensiven, ligesom jeg også tror ligger naturligt for Ramires og Josh. Vi har for mig 4 alternaticver til Mikels plads og det er mange. 1. Essien ( Mangler taktisk disciplin)- 2 Meirelles (lavt bund niveau) - 3. Romeu (Erobrer ikke bolde nok og mangler hårdhed)- 4. Luiz (kunne være spændende). Nej entral Midtbane er for mig en position, hvor vi har for mange alternativer og burde skippe / sælge et par spillere.
Awekat13 år siden

Den klassiske Makelélé-type bliver Mikel aldrig. Jeg håbede utrolig meget, men han virker både for tung og lidt for lukket. Med lukket mener jeg, at han til tider ligner en som spiller med skyklapper. Det er ikke en bedrift at kunne spille bolden på tværs eller bagud, så kunne de lige så godt købe Jores Okore.

 

Nej vi mangler en som kan se hullerne og spille bolden hurtigt fremad, efter bolderobringer. Her ser jeg et kæmpe lys i Josh. Det kan godt være han ikke har fysikken som Mikel, men tror snart moderne fodbold har overbevist verden om, at de bedste spillere ikke er der som er mest fysiske. Selvfølgelig skal de kunne holde til lidt, men Josh har samme bygning som Makelélé, som efter min mening, er verdens bedste defensive midtbanespiller der har været. Essien var tæt på for 2-3 sæsoner siden, men manglede det sidste. Josh havde et par gode kampe i preseason, men desværre kostede han også et mål, på netop sådan en aflevering frem i banen, som modstanderen læste. Og angående Romeu ser jeg intet i ham. Han virker ret klodset og langsom i nærkampene, og taber for mange bolde, ligesom Mikel. 

Chelsea4evertrueblue13 år siden
Awekat: Jeg er helt enig at Makele var unik på bagerste midtbane som Ranieri sagde, han var batteriet i uret, det man ikke så, men det der fik uret til at fungere. Josh har IKKE samme fysik og power som Makelele og får det aldrig. Moderne fodbold uden fyssiske spillere. Hvem er PL\'s bedste centrale midtbane lige PT i mine øjne YAYA Toure han er et monster. Real madrid, Bayern og Barca har også fyssiske spillere på den plads og de spiller da moderne. Giv Mikel nu noget snor han er stadig en ung spiller der har vist højt niveau og allerede vundet mange titler.
Blue4Life13 år siden

Problemet er at hvis vi hverken mener at Romeu, Mikel eller Essien er stærke nok pt. har vi ikke en anden der kan spille den rolle. Lampard og Ramires som de mest defensive midtbanespillere ville ganske enkelt blive for offensivt. Lampard passer fint i rollen så længe han har en type som Mikel ved siden af sig. Ramires derimod er en ganske middelmådig spiller når han er stillestående. Når han er oppe i fart ude på kanten er han giftig, men i starten af hans Chelsea-karriere blev han brugt centralt, og det er ikke der han burde bruges.

 

Romeu gjorde det i mine øjne ganske udemærket omkring vinter under AVB, men hans præstationer mod Arsenal og Liverpool under RDM var forfærdelige. Uanset hvad forventer jeg ikke han får nogen stor rolle denne sæson.

 

Josh McEachran er en spændende spiller, og det vil ærgre mig utroligt meget hvis han ikke bliver til noget for Chelsea en dag. Hvis han skal ind og blande sig i den her sæson, er det helt klart Lampard han skal erstatte til tider. Josh er ikke nogen defensiv midtbanespiller. Han er en central midtbanespiller, som kan spilles både dybere og længere oppe på banen. Hvis han lægger ved siden af fx Mikel vil han sagtens kunne bruges (i første omgang i nogle af de mindre kampe i PL)

Awekat13 år siden

Chelsea4evertrueblue: Jeg er enig i, at Yaya Touré p.t. er PL bedste centrale midtbanespiller, men ham ser jeg bestemt heller ikke som samme type som Makelélé. Han er meget mere offensiv. Og hvis du bemærker det, så laver han rigtig mange frispark, fordi han er så stor. Og det mener jeg ikke nødvendigvis gavner en defensiv midtbanespiller.

 

De er ikke bygget på samme måde, men jeg synes jeg ser flere ligheder med deres forholdsvis lave tyngdepunkt. Og så er Josh 8 cm højere, og ikke lige så fysisk stærk, men så må han jo i centeret og pumpe lidt.

Optimalt ser jeg også Josh mere som en afløser til Lamps - han skal bare lære at tage løbene med i feltet, hvilket han aldrig gør. Der er han mere stationær, og derfor kunne han prøves som den mere defensive af de to. Og så må vi ikke glemme, at knægten kun er 20 år gammel, og derfor ikke færdigudviklet..  

Ralfe13 år siden

Jeg synes folk generelt undervudere Mikel. Men det er måske fordi jeg selv er ret stor fan af ham og elsker at se ham bruge hans fysik, som efter min mening kan måles med Drogbas! Mikel var forlangsom på bolden mod City, der giver jeg folk helt ret. Men jeg tror lidt det er en blanding af at det stadig var/er \"preseason\" og at City spillede en 3-5-2 som gjorde at Chelsea ofte var i undertal på midbanen, samtidig med at City pga. deres overtal på midten, havde utrolig nemt ved at lave en genpres som måske stressede Mikel mere end normalt. Det er helt sikkert noget han vil lære af og tror også vi kommer til at se en Mikel være en vigtig spiller for os i denne sæson.

Steen13 år siden

Zola/Forrumtråden: Jeg synes det er rigtig spændende læsning. Tydeligt at se at du har tænkt tingene igennem og søgt efter muligheder. Dog kalkulere du Oscar helt forkert. Det var tydeligt at se til OL at han \"hjælper\" bolden op fra en defensiv position, da de ikke har andre muligheder, men det er ikke hans vante rolle. OG - det er ikke der han er stærkest eller har den største udviklingspontentiale. Så det ville være tåbeligt at ødelægge en dygtig offensiv midtbane-/kantspiller. Jeg ser de muligheder Chelsea har for at stille umiddelbart stærkeste lige pt. var den måde vi stillede imod Community Shield, dog med Luiz udskiftet for Cahill. Muligheden, når Oscar kommer og er klar, er stor! Vi vil have mulighed for at benytte os af en Mikel/Ramires, eller Lampard/Ramires, eller Lampard/Mikel, al efter tempoet i spillet og ønsket om fremdriften.

 

Hvad angår spillernes pontentiale, har det jo faktisk ikke noget med vores nuværende situation at gøre. Vi ved hvad vi har af gøre med, og hvad vi ikke har at gøre med. Mulighederne for den centrale defensivemidtbane, kan kun være:

 

Lampard & Ramires  (offensivt, løbestærkt og taktisk klogt)

Lampard & Mikel (ballanceret. fysisk stærkt. defensivt)

Lampard & Luiz  (utrolig stærkt, meget offensivt!)

Essein & Mikel (defensivt, og fysisk stærkt, ingen fremad rettet muligheder)

Lampard & Meireles (på en god dag, stærkt både defensivt og offensivt! og modsat på en dårlig dag)

Lampard & Romkuglen (meget defensivt, dog ikke så boldsikker, og ikke så taktisk)

Lampard & Bertrand (meget defensivt, meget offensivt, spilstærkt, fysisk stærkt og intelligent) - Det kunne jeg godt tænke mig at se. Han passer perfekt ind til rollen.

 

Ofte ser vi faktisk Mikel med ryggen til modstanderens mål. Og ser tilbage, og spiller bagud til forsvaret for at \"komme ud af sine problemer\". Jeg ser ikke Mikel som en særlig stærk boldbesidder, men ser ham som et stopklods, en kile. Hvis vi kan formå at få bolden fremad fra ham af - er vi bedst stillet i vores nuværende situation.

 

Så er der tale omkring at Gazprom vil smide lidt mønt efter et muligt køb af Cavani (300mio), og en højre back, som kan være mange kandidater. Her synes jeg at diverse indlæg er særdeles skarpe, med et ønske om en forstærk i forhold til Mikels bundniveau lige pt. Men ser hans situation sådan ud efter de første Premier League kampe er røstet af pelsen? Mon dog, men hvem ved det?

 

Jeg mener personligt, at hvis vi skal købe ind til den centrale defensive midt, så skal vi også sælge Essein og Meireles. Alt andet er tåbeligt.

chelseafan1713 år siden

Steen: Hvis du med romkuglen mener Romeu, så mener jeg at de helt klart med ham og Lampard er mest boldsikre, Romeu er måske den bedste til at komme ud af problemer, og måske den mest boldsikre af de centrale/defensive midtbanespillere vi har, og taktisk er han også meget stærk.

Zola8613 år siden
  • Fedt at se nogle gode velovervejede indlæg i diskussionen :)

 

  • Awekat: Josh skulle selvfølgelig også have været nævnt, men i mit hovedet er han alt for langt væk fra holdet, til at man kan diskutere om han skal være en starter eller ej :)

 

  • JodyMorris: Dit indlæg kunne ligeså godt have være skrevet af mig. Er fuldstændig enig i alle dine synspunkter.

 

  • Chelsea4evertrueblue: Jeg er enig i at Mikel er måske den mest disciplineret spiller vi har inde på den centrale midt, og det skal man bestemt ikke undervurdere i en så vigtig position. Når det så er sagt så, mener jeg stadigvæk han er alt for langsom og kan for lidt fremad banen. Han er god til den omgang fodbold vi spillede under RDM i sidste sæson, men til den mere offensive fodbold det ligner vi skal til at spille (ud fra de indkøb vi har foretaget os), så mener jeg ikke han kan meget mere end at agere stopklods og være garant for at han altid står der, når modstandere for kontra. Du nævner endda selv Busquets, som muligvis er den bedste spiller i verden på den plads. Og han har \"hele pakken\", han har en gudbenådet teknik, overblik og pasningsspil som er langt bedre end Mikel. Det er kun på fyssikken og disciplinen at Busquets ikke er bedre end Mikel, hvilket ikke siger noget om at det er svagheder hos Busquet, men derimod at det er Mikels kæmpe forcer i sit spil.

 

  • Blues4life: Din første sætning, er faktisk kernen i mit indlæg. Nemlig det faktum at jeg ikke mener vi har kvalitet nok på den ene plads på den centrale midtbane som skal være den disciplinerede spiller. Vi har i mine øjne kun Romeu, Mikel og Essien og jeg er langt fra tilfreds med Essien og Mikels præstationer og min fidus til Romeu er bestemt heller ikke stor, selvom jeg mener at burde prøve ham af i et par kampe, og håbe på at han kunne finde det spil frem som han viste i de første kampe han spillede for Chelsea.

 

  • Min egen konklusion på \"problemet\" er at RDM, med de spillere han har til rådighed, burde prøve en konstellation på den centrale midtbane som hed, Lampard/Ramires, Lampard/Romeu, Lampard/Oscar, da løsningen i mine øjne ikke er Mikel eller for den sags skyld Essien og Meireles. Jeg er dog langt fra overbevist om at de 3 konstellationer ville fungere optimalt jf. argumenterne fra tidligere, og dermed kunne en løsning være køb af en defensiv central midtbanespiller, istedet for at kaste 300+ efter en angriber. Meirelles skal uanset om der kommer flere eller ej sælges, mens Josh burde udlejes en sæson mere. Jeg føler ihvertfaldt at sæsonens succes ikke kun afhænger af om Torres finder målnæsen frem igen, som mange har argumenteret for. Sæsonen afhænger i ligeså høj grad om Mikel kan højne især sit bundniveau, men også sit topniveau, hvilket jeg tvivler meget på. 

 

  • ps. Hvordan laver jeg mellemrum mellem afsnittene, uden at lave det i punktform? :)
Steen13 år siden

Zola: dobbelt punsh Enter :)

 

Like this :D Det smarte ved at du punkt opstiller det, som du gør - er det er \"eye candy\". Det fanger ens opmærksomhed. Det behøver jo ikke nødvendigvis at være vise ord, men du blev set, hørt og råbt efter :P

 

Chelseafan17: Jeg kan ikke se hvorfor du kan mene at Romkuglen, er den bedste \"opfindelse\" lige på stående fod til netop den rolle. Jeg tror Mikel er den bedste, og tror at Ramires kan løfte opgaven med en bodsikker Oscar på højre kanten. Så har du svaret. Jeg har lidt på fornemmeren at lige pt. bliver Mikel dømt på hans præstation imod Manchester City. Hertil skal det lige siges, han var lidt usikker i starten af kampen også - men mest sidst i kampen. Der havde han INGEN ude på højre kant. Ramires var rykket ned for at \"løfte\" Ivanovics opgave i hans fravær. Det vil sige at der var ren røv at trutte i, for et formstærkt City mandskab ude på højre kanten, hvor vi kun havde Mata på den centrale midtbane til at supplere op for Mikel, ellers stod han først for skud. Hvilket er unfair at dømme ham udfra.

 

By the way - så i hvad der skete i kampen efter Bertrand kom til? Prøv Bertrand istedet for Mikel, start inde med ham imod Wigan... Så sker der ting og sager..

 

Like this:

 

            Torres

Hazard - Mata - Ramires

    Lampard - Bertrand

Cole - Terry - Cahill - Ivanovic

               Cech

elnino913 år siden

Er meget enig, om det der bliver skrevet herinde. men jeg tror RDM holder fast i 4-2-3-1 systemet. Jeg håber Essien kan komme op på sit gamle niveau. Eller er jeg mest fortaler for Lamps/ramires. Ramires er en fantaktisk omstillingsspiller, der arbejder benhårdt. INden han kom til Chelsea blev han brugt på den centrale midtbane. Så jeg tror godt han kan tilpasse sit spil mere defensivt, Det kunne være fedt at se Lamps og Ramires skiftes med at støtte op  på de forreste. Så Lamps/Ramires eller Lamps/Meireles.

 

Meirels har et meget lavt bundniveau, men hvis han kan løfte sit spil, og leverer mere stabilt, kunne det være en løsning.

 

Som sagt i tidligere tråd. så har jeg ikke meget fidus til Mikel. Jeg syntes han mister for mange bolde, og hans opsil op ad banen er ikke eksisterende. Spillet går simpelethen for langsomt, og ender tit med at bolden bliver spillet tilbage. På den position kan det være farligt et miste bolden. Især når holdet er på vej frem. Jeg så nogle eksempler mod City, Dette kan koste dyre point. Toppen i PL er meget hård. Hvis vi ska vinde skal vi være gode mod de andre top 5 hold. og fejl der kan, koste på den lange bane. 

 

Håber bare RDM finder en anden løsning end mikel. og så med Oscar mata og hazard bag i Torres. :) 

Zola8613 år siden

Off topic.Steen: Problemet er, når jeg skriver teksten som nu her, så kan jeg godt dobbelt trykke på enter og så bliver det delt op i afsnit, men når jeg så er færdig med indlægget og trykker på \"skriv kommentar\", så fjerner den alle afsnit og skriver det hele ud i en smøre. Men siden det kun er mig som har problemet, må det jo være mit ustabile internet som laver grus i maskineriet. Får først nyt net om en uges tid, så indtil da må mine indlæg være mere \"eye candy\" ;)

 

on topic: Selvom Bertrand spillede en fremragende kamp mod City, forbinder jeg ham ikke som en balancespiller på den centrale midt. Jeg har dog ikke noget imod at prøve ham derinde, på bekostning af Mikel :)

Ralfe13 år siden

Jeg er egentlig ikke så bange for vores venstreback \"problem\". Hvis det går helt galt, så kan Essien også spille den plads. Så vist jeg husker spillede han CL finalen som venstreback :)

 

Forstår ikke folk der nævner Bertrand som def midt, kan slet ikke se ham i den rolle.

Snitteman13 år siden
Tror lige jeg vil komme på banen igen efter lang tids fravær med at bygge nyt hus og har boet i sommerhus med edge mobil dækning. Jeg synes at Romeu har de kvaliteter som mikel mangler. Dog skal han også hæve sit bundniveau. Jeg har aldrig kunne se fidus i hverken mikel eller meireles. Så håber Romeu får chancen for at vise sit værd. Synes som andre også er inde på at han er utrolig boldsikker og en meget inteligent spiller og god teknik. Han mangler lidt fysik og lidt taktisk rent defentsivt. Synes han er rigtig god til og finde de frie rum mellem kæderne. Virkelig en spiller som jeg forventer mig meget af i denne sæson. Forstår ikke hvorfor nogle vil have Bertrand på den plads. Håber også josh mcE. Får chancen ellers skal han lejes ud til en klub hvor han får spilletid så ham er klar om et år. Men dejligt med de forskellige synspunkter og holdninger. Ellers ville det jo hurtigt blive kedeligt.

Næste kamp

Onsdag 17:45
Champions League Champions League
QarabagQarabag vs. ChelseaChelsea

Forrige kamp

Lørdag 17:30
Premier League Premier League
TottenhamTottenham0 : 1ChelseaChelsea
Premier League
# Hold
K.
Pts.
4. Sunderland1018
5. Bournemouth1018
6. Tottenham1017
7. Chelsea1017
8. Manchester United1017
9. Crystal Palace1016
10. Brighton1015
Topscorer
Alle turn.
SpillerMålAssists
N. Jackson156
C. Palmer94
João Pedro93
Pedro Neto82
K. Páez73
E. Fernández67